og den brugskontekst som finder sted i Snevringen, en gyde mellem Mejlgade og Studsgade.
Designet er inspireret af køleskabspoesi, og indeholder digitale elementer som tematiserer
forholdet mellem menneske, rum og maskine.
StreetBlok
Et designkoncept
Vision “At skabe et interaktivt IT-design som understøtter Snevringens kreative miljø og brugskontekst.”
StreetBlok er navnet på et interaktivt IT-design udarbejdet specifikt til Snevringen og dets brugskontekst. Konceptet tager afsæt i køleskabspoesiens legende univers, der giver brugerne fri mulighed for at skabe og lege med nye sætningskonstruktioner. Ved hjælp af fysiske blokke, med ord fra Snevringens graffiti, kan brugerne på lovlig vis deltage og bidrage til det kreative miljø.
Brugerens interaktion med blokkene registreres, og en auditiv feedback udløses i form af afspildning af de enkelte ord. På denne måde gøres graffitiens ellers tavse udtryk levende i nye mangfoldige sammensætninger.
Den digitale teknologi anvendt i StreetBlok er implementeret som et skjult element, for at overraske og fordre refleksion hos dets brugere. Fra et æstetisk og oplevelsesmæssigt perspektiv tematiserer StreetBlok således forholdet mellem menneske, rum og teknologi.
Teknologien bag StreetBlok består af:
1. Fiducial Markers

På bagsiden af hver fysiske blok, er der placeret en Fiducial marker. Denne fungerer som en 2D visuel stregkode hvis mønstre kan registreres og aflæses, således at hver blok identificeres ud fra dens unikke id.
2. Webkamera

Fiducial markers aflæses af et webkamera i realtid, som er placeret på modsatte side af interaktionsfeltet. Aflæsningen af de fysiske blokke er dermed sensorbaseret.
Sensor komponent
3. ReacTIVision

Webkameraets optagelser registreres af freewareprogrammet ReacTIVision. De informationer programmet modtager, konverteres til et sorthvidt billede der dermed inddeles i regioner. Fiducial Markers unikke ID kan derved aflæses og fortolkes.
4. MAX

ReacTIVisions input benyttes i realtid af programmeringsplatformen MAX til at give auditive output. Hvert Fiducial marker repræsenterer et bestemt ID, hvortil der gennem MAX, er tilknyttet en lydfil.
5. Højttaler

Sidst afspilles lyden gennem højttalere.