StreetBlok er et æstetisk/oplevelsesbaseret interaktivt design som understøtter det kreative miljø
og den brugskontekst som finder sted i Snevringen, en gyde mellem Mejlgade og Studsgade.
Designet er inspireret af køleskabspoesi, og indeholder digitale elementer som tematiserer
forholdet mellem menneske, rum og maskine.



Semesterprojektet og dets rammer


StreetBlok er et semesterprojekt udarbejdet af fire studerende på Digitalt Design ved Aarhus Universitet. Semesterprojektet bestod i at designe og producere et æstetisk/oplevelsesbaseret interaktivt, digitalt design som skulle integreres i en bestemt brugskontekst.

Hyperlokale medier:

Semestrets overordnede tema var hyperlokale medier – et begreb vi i gruppen har reflekteret og diskuteret løbende i designprocessen. Her er nogle af de tanker og ideer vi gjorde os om begrebet:

Hyper: et begreb (præfiks) der fokuserer på noget “over” eller “super”

Lokal: betinget afgrænsning af den enkelte modtagers interessesfærer – kan være geografisk betinget men ikke nødvendigvis!

Medier: en medieplatform, der indeholder og videreformidler information.

De fire benspænd:

Under semesterprojektet blev vi underlagt 4  bespænd som alle havde til formål at danne rammen om vores design og som vi således var nødsaget til at forholde os til.  Disse var;

1. Hyperlokale medier
2. Everyware
3. Vores konceptuelle tilgang til æstetisk
4. kravet om at levere et produkt